I hævd

Så er den tradition holdt i hævd og nu skal der bare brygges lidt kaffe og hygges i stolen, Pinga kredser, hun tror, at hun kan lide kanelbulla, men det kan hun ikke, at hun bare ved det.

Det er faktisk første gang jeg bruger de genbrugelige silikonemuffinforme, det går fint og CO2-glorien kredser om mit hoved.

Kanelbullans dag

Jeg ved godt, hvad jeg skal bage i dag ! Det er jo vigtigt at komme sin indre svensker ved;)

Paprika

Nå, inden mine læsere går i trance som Pinga af hypnosehjulet, må jeg hellere skifte emne.

En gang imellem får jeg nogle madmæssige raptusser, som kan vare i mange dage.

I øjeblikket skal der stort set paprika i alt jeg spiser. Jeg har endnu ikke strøet det på mine havregryn, men det kan ikke afvises, at jeg gør det en morgen.

Raptussen har ligget og simret et stykke tid, måske siden brødrene Price fremdrog fars gamle paprikapose - og viste klippet, hvor John Price skræmte de danske tv-seere, ved at pudre sit stroganoffkød voldsomt med det rustrøde krydderi.

Paprika er fremragende til den slags kraftige efterårsagtige kødretter og dem kan jeg faktisk spise året rundt.

Men det er også skønt i røreæg og karfoffelmos.

Den fine lille dåse købte jeg hos Specialkøbmanden på en bytur med Sifka. De havde den også røget, men i solidartiet med Sifkas forbehold over for den smagsvariant, købte jeg edelsüss.

Dessert

Kager og søde sager har aldrig været min største svaghed (det er derimod børneslik) og langt de fleste desserter klarer jeg mig fint uden, men jeg holder meget af at frembringe det søde køkkens klassikere.

Lørdag aften, efter grillgeden, kastede Sifka og jeg os ud i en desserttallerken. Noget blev rigtig godt, noget blev fint, noget slæbte an og noget mislykkedes næsten totalt.

Lavendelisen blev fremragende. Sifka kogte simpelten bare en deciliter mælk med frisk lavendel plukket i min have. Lavendel, som faktisk ikke var voldsomt sprunget ud.

Derefter blev det røde køkkenmirakel sat over med to æggeblommer og en halv deciliter sukker til en smuk bleg æggesnaps åbenbarede sig.

Så blev lavendelmælken hældt i, sammen med lidt friske lavendelblomster og flødeskum af en kvart piske.

Hver time de første to i fryseren blev der vendt i massen og så var der is. Den blev serveret på en mandelkage, som faktisk var tænkt som et kræmmerhus, men simpelthen ikke kunne bukkes fordi den var alt for blød.

Dertil to macarons - den lyse lagt sammen med rabarberkompot og smeltede marshmellows, chokolademacaronen lagt sammen med flødeskum tilsat friske hindbær og så ellers en lille bunke af de røde bær fordelt rundt på tallerkenen.

Det var godt, det var voldsomt sødt og ingen af os spiste op ;)

Koreansk sesamkød

For gud ved hvilken gang kan man se den kønne svenske kok Tina lave mad på sit tv.

Jeg har aldrig været rigtigt duperet af det hun serverer for seerne. Jeg er dog ikke i tvivl om, at hun faktisk er dygtig. Jeg er overbevist om, at hun er blevet bedt om at lave mad til de ikke så madorienterede svenske tv-seere og det er ikke en nem opgave.

I et af programmerne for nylig lavede hun bulgogi - koreansk sesamkød.

Jeg har min egen opskrift på marinade til kødet og går blot efter et mørt stykke kød uanset om det er entrecote, ribeye eller som i dag mørbrad.

Hendes tilbehør var til gengæld interessant. Ikke så meget den sauterede kinakål, som appelsin-gulerods-sesam-dressingen.

Så,aftensmaden i dag var tynde skiver (cirka 25 mm tykke) oksemørbrad, som jeg marinerede i:

• 2 spsk tamari (japansk soya)
• 1 spsk ketjap manis (sød indonesisk soya)
  
• 1 tsk rørsukker
• 1 stort fed knust hvidløg
• 1 bløb stærk chilisauce (eller finthakket stærk chili)
• 1 spsk sesamolie
• 1 spsk hvid martini
• 1 meget finthakket forårsløg (kan lige så godt være skalotteløg)

Kødet marinerede i cirka seks timer. Det er nok minimum, men hvis kødet er mørt fra starten er det intet problem. Ved mindre møre udskæring skal det marinere i op til 24 timer.

Cirka samtidig med at kødet blev proppet i marinade, lavede jeg en dressing af 1 fintrevet gulerod, saften af 1 appelsin, salt, peber og 2 spsk ristede sesamfrø.

Da sulten indfandt sig, varmede jeg min grillpande op til ekstremt hed og stegte kødet max. 1 minut på hver side. Derefter hældte jeg olivenolie og en anelse sesamolie i en sauterpande og lynstegte et stor håndfuld fintskåret økologisk, gudeskøn spidskål.

Anrettet på tallerken med kød i ring og kål i midten og så gulerods-appelsinsaft dressingen over kålen.

Meget lækkert. Der lærte alletiders Tina mig alligevel noget ;)

Makaroni og ost

For noget amerikansk mads vedkommende, skal jeg bare læse navnet, så siger det pling i mine smagsløg. Sådan har jeg det med macaroni and cheese, som af mange amerikanere regnes som den ultimative comfort food.

Og pling sagde det i dag, så mac'n'cheese blev min frokost.

I sin simpleste form er det blot små bøjede makaronirør i en hvid ostesovs, som er gratineret i ovnen. I sin værste form er det noget fra en pakke, hvor ostesovsen smager som varm bræk.

I sin bedste form er rette åben for masser af variationer, og selv anerkendte restauranter leger nogle gange med den.

Jeg fik den første gang i 1977, da jeg var udvekslingsstudent hos en familie i en forstad til Seattle i staten Washington over på vestkysten. Det var en meget traditionel familie: Far, mor og fire piger. Far tjente pengene, mor passede hus, hjem og børn.

Problemet var bare, at madlavning ikke sagde hende noget som helst, og at hun benyttede enhver genvej, hun kunne finde. Og der findes mange klamme muligheder med mac'n'cheese.

Alligevel fornemmede jeg, gennem melklister og manglende smag , at retten havde potentiale. Familiens farmor, som var en vidunderlig og meget gavmild kok, viste mig vejen.

Siden har mac'n'cheese ligget sådan i periferien af mit faste repertoire.

Dagens version blev uden makaroni, men med penne i stedet. Det blev fint.

Lidt rødløg, rød peber og nogle syltede chilier hakkes fint. En god smagfuld ost rives. Vand sættes over og pastaen/makaronien koges næsten færdig. Tænd ovnen på 200 grader.

I en sliplet gryde smeltes lidt smør. Grøntsagerne sauteres stilfærdigt. Lidt sennepspulver og sød paprika drysses over. En stor skefuld mel drysses i og røres sammen med smørret til en fast masse . Derefter tilsættes mælk lidt af gangen indtil en god tyk opbagt sovs befinder sig i gryden. 2/3 af osten tilsættes.

Når pasta/makaroni er kogt hældes vandet af og de blandes i ostesovsen.

Hele molevitten hældes i et ildfast fad. Øverst drysses en blanding af rasp og den sidste 1/3 revet ost - et par smørklatter lægges på. Bages i ca. 20 minutter i ovnen til overfladen er brun og sprød og pasta/makaroni er møre.

Serveres med salat eller bare nogle tomatskiver. Jeg havde en rest oksesteg, som jeg blandede i i passende terninger, andre bruger skinke.

Fra de sydlige himmelstrøg

En artikel på Politikens hjemmeside i morges om hummus satte en kædereaktion i gang i Asserbo.

Jeg har det svært med mad, der skal tilberedes over flere dage, så hjemmelavet hummus bliver det sjældent til. Men Irma har et udmærket produkt, som både smager frisk og er tilpas grov i det til min smag.

Jeg vidste, at der i bunden af mit køleskab og fadebur befandt sig råvarer og snydeprodukter til hjemmebagte pitabrød, hummus, nystegt falafel, chiliyogurt og en finthakket salat af forårsløg, tomat, agurk og rød peber med hakket mynte og koriander foruden lidt salt, peber, olie og citonsaft.

For lidt siden kunne jeg så bide ind i det stadigt lune brød med godt fyld.

Falaflen er et pulverprodukt også fra Irma, for her er jo samme problem som med hummusen, der skal udblødes kikærter i god tid i forvejen.

Bedst af alt. I aften kan det blive til et pitabrød med noget shawarma-agtigt oksekød i stedet for falafel.

Det bliver godt.

Og imens drikker jeg spandevis af koldt vand med citronsaft og frisk mynte og føler mig hensat til langt varmere himmelstrøg end disse.