Hjemmelavet tonicvand

22/6 2016: Nu hvor denne mere end fire år gamle opskrift får masser af trafik, muligvis pga Politikens artikel om emnet, så være opmærksom på, at det kan være problematisk at indtage for meget kinin. Det kan du læse mere om i denne artikel fra 2014 hos Camper English. Når det så er sagt, har jeg ingen symptomer haft.

Tilbage i de sene 60'ere og de tidlige 70'ere, når mine forældre havde gæster, så stod menuen på sammenkogt ret efterfulgt af citronfromage.

De voksne drak rødvin til maden og vi unger måtte få en sodavand.

Mens kvinderne ryddede op i køkkenet anrettede min far bakken med ingredienserne til sjusser og skålene med kartoffelchips og Kims dilddip rørt ud i ymer.

Som regel var sjusserne gin og tonic - hvis nogle ikke brød sig om det, kunne de få en flyversjus i stedet, altså snaps og citronvand, eller en øl.

Mens de voksne kæderøg og gik til de våde varer kunne jeg godt lide at sidde i et hjørne og lytte til deres snak. Og så ventede jeg på at få sjatter - ikke af sjusserne - men af tonicvandene, for det elskede jeg.

Dengang drak man Tuborgs tonicvand, som havde en kæk skotskternet etikette og min far svor til sin dødsdag til Gordons Dry Gin.

Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg kunne lide tonicvand, for jeg var ikke vild med andre bitre ting som grapefrugt eller min mors alt for kraftige earl gray te.

Nu har jeg selv forsøgt mig med en tonicvands produktion. Det kom sig af, at jeg hos min spruthandler lod mig friste af to af de små Fentimans tonicvand og kom til at regne literprisen på 120 kroner ud - det kan man jo få en flaske Gordons for. Helt absurd.

Opskriften fandt jeg hos Jeffrey Morgenthaler. Og det eneste vanskelige ved den, er at skaffe den allervigtigste ingrediens nemlig kinabark, som indeholder kinin og giver tonicvand sin fine bitterhed.

Kinabarken fandt jeg hos Snapsekrydderiet, men det lader til at jeg har tømt lageret ved at købe fire poser, der er i hvert fald udsolgt nu. Jeg købte også tørret pomeransskal og hel Allehånde.

Da varerne ankom til formiddag gik jeg i gang med Morgenthalers opskrift, med lidt justeringer.

• 4 cups koldt vand
• saft og revet skal af en lime
• saft og revet skal af en citron
• saft og revet skal af en blodappelsin
• saft og revet skal af en halv pomerans
• 1/4 cup kinabark
• 1 teskefuld hel allehånde
• 1 teskefuld tørret pomerans
• 5 stilke citrongræs hakket (fyldt kun omkring en halv cup, men jeg havde ikke mere)
• 1/2 brev citronsyre (det er 22,5 gram og ikke mere end 1/8 cup)
• lidt salt

Bryggen blev bragt i kog og duftede vidunderligt - lidt medicinsk og meget frisk. Og fra starten stod det klart, at den ville blive alt andet en klar - alene saften fra citrusfrugten forhindrer det jo - men farven fra kinabarken er altså smuk.
Efter 20 minutters stilfærdig kogning siede jeg væsken et par gange, sidste gang gennem et klæde og min finmaskede sigte, men jeg synes nu ikke, at det var vanskeligt at få den renset for stumper af det ene eller det andet.
Min største afvigelse i forhold til Morgenthalers opskrift kom, da jeg skulle søde brygget. Jeg har ikke agave sirup, men tænkte, at det må være for smagens skyld at han foreslår det og ikke bare almindeligt sukker, så jeg endte med at bruge 2 cups almindeligt hvid sukker, 1/2 cup meget lys og mildt smagende honning og 1/4 cup ahornsirup, som blev tilsat og opløst i brygget ved en ny gennemkogning..
Mængdemæssigt er det lidt under Morgenthalers anbefaling af 3/4 cup sødemiddel pr. cup bryg.
Jeg havde lidt mere end 4 cupper bryg efter første kogning.
Smagen passer mig, men ellers kan den hurtigt justeres med eksempelvis simpel sirup, når den færdige tonicvand mixes - så skal man bare tage højde for vandmængden i siruppen. Eller man kan bruge lidt honning eller ahornsirup.
Så nu har jeg det, der svarer til 3 liter tonicvand - Morgenthaler anbefaler blandingsforholdet 1:3 tonicsirup til vand - af fineste kvalitet og råvarerne har stået mig i en smule mere end 50 kroner.
Tag den Fentimans.
UPDATE 4/8 2014: Hjemmelavet tonic kan være problematisk