Ny høst

Som beskrevet i forrige indlæg, bliver jeg nemt noget ensporet, når jeg fatter interesse for et eller andet. Og så skal man jo både have sin teori og sin praksis på plads.

Så jeg har påbegyndt et cocktailbibliotek - både analogt og digitalt - og jeg ser mig om efter lidt nye glas.

Glasjagt er billigst i genbrugsforretninger - og sjovest tror jeg - for hver gang, jeg stepper ind i sådan en forretning, så er det jo hele min barndom og ungdom, der er til salg. Masser af skåle, krydderikrukker, gryder, stel og halløj, som jeg kan huske fra min barndom i 60'erne. (Og den er jo så sat i musik: Lise Reinau Herlev Tur/Retur)

I går fandt jeg et par klassiske portvinsglas, en champagneskål og et vandglas, som jeg tror kan bruges til lidt forskelligt og prisen for alle fire var blot 40 kroner, så det er ikke den dyreste hobby jeg har haft ;)

Og inden jeg drog på genbrugsskattejagt hentede jeg en pakke på posthuset. To bøger bestilt i tirsdags på Amazon og allerede leveret for den rørende lave sum af 263 kroner inklusive forsendelse.

Den ene regnes for cocktailbiblen over dem alle: The Savoy Cocktail Book forfattet i 1930 af en amerikansk bartender, som var taget til London, da forbudstiden i USA lukkede alle landets barer. (Så opstod der bare en masse undergrundsbarer, men det er en anden historie).

Harry Craddock har opfundet min p.t. favoritcocktail, The Corpse Reviver II, og hans bog er et studie i systematik og derudover skøn at skue, med sine originale illustrationer .

Selvfølgelig er det bare et billigt optryk, jeg har købt, men fin er den.

Den anden bog minder lidt om manualen til min Fiat 500. Den er med ringe i ryggen og masser af illustrationer. Den har et vældigt langt navn: Vintage Spirits and Forgotten Cocktails: From the Alamagoozlum Cocktail to Don the Beachcomber's Zombie.

Forfatteren Ted Haigh kaldes Dr. Cocktail og regnes for en af verdens mest vidende cocktailarkæolog. Han skriver godt - og fortæller også fint, som man kan høre her.

The Savoy Cocktail Book er et opslagsværk, stedet hvor jeg fremover lige kan tjekkes, om en eller anden drink, jeg har fundet på nettet, findes under et andet navn, eller med et andet blandingsforhold.

Vintage Spirits and Forgotten Cocktails er stedet, hvor jeg formentlig i måneder endnu, vil kunne gøre sjove opdagelser. Som den jeg gjorde straks jeg fik bogen i hånden: The Monkey Gland, som endte som ugens cocktail på min cocktailblog.

Alt i alt en herlig høst på en af årets smukkeste dage, hvor solen strålede over Halsnæs og trak mig og kattene ud.

Mine fem favorit køkkengadgets

Man kan selvfølgelig ikke være en seriøs madblogger uden at skrive om de fem køkkengadgets, der giver en særlig madlavningsglæde.

Her snakker jeg ikke om det basale værktøj, men om de ekstra finurligheder der gør en forskel.

På femtepladsen vil jeg placere min espressomaskine. Den laver ensartet god espresso og damper mælk som en leg. Det er ikke mit monumentale fejlkøb af en Vibiemme, som aldrig har villet som jeg, men min gode, gamle, ufejlbarlige Pavoni.

Min blender løber med fjerdepladsen. Jeg ved godt, at mange er lykkelige(rere) for deres stavblender - som kan flere smarte ting, men jeg erfarede, da min efterhånden halvgamle blender åd sin gummikobling, at jeg savnede den.

Heldigvis kunne K A Parts Limited levere en ny for ingen penge og med udsøgt service.

Nummer tre kunne lige så godt være nummer to - og omvendt - men bronzepladsen går efter en længere vægelsindet debat til min køkkenmaskine - min er rød.

Nej, jeg bruger den ikke dagligt, men jeg smiler dagligt, når jeg kigger på den og når jeg bruger den, er jeg topbegejstret for, hvad den kan.

Andenpladsen tildeles så min Magimix 3100 Compact - når foodprocessoren vinder med et knivsblad foran røremaskinen - så er det fordi jeg bruger den oftere og til et mere varieret repertoire.

Den er super til salsa og råkost, kører fars på et øjeblik af bøffer, koteletter eller hvad man nu har, og den er guddommelig til at lave tærte- og mørdej.

Men helt uden diskussion er min bedste legekammerat i køkkenet - ud over katten, som altid dukker op, når der er kød på bordet - min iPad.

Jeg elsker at jeg kan have opskrifter lige ved hånden (på billedet man se hvordan) og adgang til så appetitvækkende apps som Michael Ruhlmans Ratio og Martha Stewarts småkager.

Og ja, der kommer fedtfingre og dej på skærmen, men det ser jeg som et adelsmærke og det er jo lige til at tørre af.

UPDATE: Når man taler om solen - Ruhlman har lige fået godkendt en iPad brød-app. Jeg glæder mig til at få kigget den igennem.

Og selvfølgelig er I mere end velkommne til at kommentere - hvilke er jeres fem favoritter? Er mine helt i hegnet? Hvor lidt kan man klare sig med?