Potted shrimp

Muligvis er jeg det eneste menneske i verden, som synes at Guy Ritchies udgave af Sherlock Holmes er fantastisk. Men det gør jeg altså. Jeg synes at Downeys Sherlock er lige præcis så neurotisk og sær, som han skal være. At brormand Mycroft så til overflod spilles af en af mine yndlingsskuespillere, Stephen Fry, gør ikke den seneste film dårligere.

Og Mycroft, han er glad for potted shrimp i sin sære klub, Diogenes Club, hvor medlemmerne ikke må tale.

Så da 125 gram friskpillede hesterejer landede i min turban, var jeg ikke i tvivl om, at de skulle pottes.

Det er såre simpelt og en vidunderlig måde at forlænge de små dyrs holdbarhed:

• 125 gram kogte, pillede hesterejer eller fjordrejer
• 125 gram smør
• Friskrevet muskat
• Cayenne peber eller lidt chili
• Peber
• Salt
• en smule meget finthakket citronskal
• saft af en enkel skive citron

Smelt smørret over lave varme - hvis du går meget op i æstetik - kan du eventuelt klare det også, men jeg kan godt lide at det færdige rejsesmør ikke ser alt for kunstfærdigt ud.

Når smørret er smeltet og ligger lige på boblepunktet, hvor det ikke bruner, men er varmt nok til at optage smagsstoffer tilsættes citronsaft, skal, peber, salt, cayenne/chili og muskatnød. Vent 30 sekunder og tilsæt så rejerne.

Lad dem varme igennem af smørret i 4-5 minutter og hæld dem derefter op i en beholder. Pres rejerne ned, så alle er helt dækket af smørret. Køl af og spis på toast til en aperitif eller som en lille forret.

I det sidste tilfælde skal de pottes i portionsbeholdere.

Cocktailen? Den kan du stifte nærmere bekendtskab med her.