Skål i kranier

I den forgangne weekend fik jeg endelig fordybet mig i Copenhagen Cooking med en lørdagsvisit på Food Camp og en samlesætsfrokost søndag ved Nordic Taste.

Men det er lørdagens barvisitter jeg vil skrive lidt om. Sifka og jeg fik nok af byger og blæst lørdag ved 16-tiden og installerede os i de højryggede i Nimb Bar.

Endnu en grund til at elske det sted: Ingen fortrak en mine over, at vi ankom som let drunknede mus, med mudder fra Refshaleøen på sko og bukser og indkøbsnet fulde af grøntsager købt på markedspladsen.

Kortet rummede nogle dejlige overraskelser. Blandt andet Blood and Sand, som jeg startede med og en Saratoga Brace Up, som Sifka startede med. Dertil fik vi individuelt tilpassede chips og en fin fortælling om hver drinks fra en overmåde beleven mixolog, som lige frem lå på knæ for os, mens han fortalte.

Knap havde vamen fra vores drinks bredt sig før baren langsomt blev fyldt op af et bryllupsselskab, som fik champagne og snart fyldte den ellers rummelige bar med small talk. Det var for fascinerende et skue, så da mixologen zig-zaggede sig frem gennem menneskemylderet til os igen, bestilte vi begge en Hendricks Cucumber Sour (her er en opskrift, som er ganske tæt på.)

Meget passende for det var netop på Nimb, at vi første gang stiftede bekendtskab med Hendricks fabelagtige gin.

Men så gik den hellere ikke længere. Vores mål var en visit på byens eneste rendyrkede Tiki-bar Brass Monkey.

På med jakkerne og ud i småregnen igen og så vandrede vi ud af Vesterbro til bærende på skift den tunge sæk med lækkerierne fra Refshaleøen.

Brass Monkey er en bar, man nemt går forbi - intet på facaden, udover en falmet Smiley-rapport, tilkendegiver, at her er et stykke af Sydhavsøerne på Enghavevej. Og her taler vi ikke Sydhavsøerne mellem Falster og Lolland, men øer langt ude i Stillehavet.

Vel inden døre man man lige først ingenting se - belysningen er mere end dæmpet, skummel er måske den korrekte betegnelse - men så meget desto mere tiltrækker hula-pige-lampen med den røde skærm på bardisken ens blik.

Og belysningen skal vel afspejle tropernes nattemørke.

Kortet er illustrativt og overskueligt. Jeg kan godt lide, at man kan træffe sit valg både på baggrund af de oplistede ingredienser eller det rent visuelle. For "glassene" er den halve fornøjelse.

Sifka lagde ud med en Dark and Stormy og jeg startede med en Mai Tai - samtidig bestilte vi lidt mad fra snackkortet: Coconut Shrimps og en kurv med tynde pomfritter.

Vi fortsatte med en Sailor's Swizzle til Sifka og en Dr. Voodoo's Brew til mig.

Baren var helt tom, da vi ankom, men efterhånden var lidt flere gæster dukket op, og så er det jo meget sjovt at følge med i, hvad andre bestiller. Fx en øl. Interessant valg på en Tiki-bar.

Nu var vi nået til finalen - det var ikke noget vanskeligt valg, af de drinks, der har de mest spektakulære "glas" lyder Skull Island meget mere afbalanceret end Viking Fog Cutter og The Zombie.

Som Sifka sagde, de to lød som den sammenblanding af sjatter, stjålet fra hendes venindes fars barskab, som lagde grunden for hendes unge livs første byture.

Skull Island var passende afbalanceret i smagen, men jeg må konkludere, at så behageligt et bekendtskab som Brass Monkey var - god stil, gode mixologer og gode drinks - så er gin, stadig min favoritspiritus og rom er langt nede på listen, men hyggeligt var det.