onsdag den 9. marts 2011

Kogebogen over dem alle


I 2006 gik tre mænd i gang med at skrive den ultimative kogebog.

Fem år senere er medarbejderstaben steget til 46 og kogebogens seks bind med en samlet vægt på 18 kilo, så der er plads til 2.438 sider, 1.522 opskrifter, 3.216 billeder, er færdige.

Drivkraften bag og en af de tre hovedforfattere Nathan Myhrvold er indbegrebet af det 21. århundredes renæssancemand.

I 1997 forlod han stillingen som Chief Technology Officer hos Microsoft - det var på det tidspunkt, hvor Microsoft var verdens uden konkurrence største computerfirma, før Google og mens Apple stadig kun var et støvkorn på nogens radar.

Myhrvold lagde Microsoft bag sig for blandt andet at hellige sig sin interesse for madlavning og dinosaurknogler.

Sidenhen har han opbygget en Georg Gearløs-agtig energi- og idevirksomhed, hvor tossede ideer kan omsættes til virkelighed og her i et hjørne af værkstedet er verdens mest avancerede køkken, som ikke bruges til at lave mad til nogle, blevet udviklet som test laboratorium for Modernist Cuisine.

Jeg indrømmer, jeg tæller på knapper, værket koster det samme som en iPad 2.

Det er helt utænkeligt, at det bliver et dagligt værktøj i mit køkken, som mangler ethvert redskab til molekylær madlavning og/eller sous vide tilberedning af kød.

Det er forbløffende, og vist karakteristisk for bogen, at dens ultimative cheeseburger tager 30 timer at tilberede. Men det er samtidigt tankevækkende og horisont-udvidende.

Og min horisont vil jeg altid gerne have udvidet, når det så kan ske smukt, med fantastiske billeder og samtidig med at mit lille hoved må knokle for at følge med, så er det vist lige før....

(Og så gør det ikke noget, at min helt Michael Ruhlman er blevet løbet fuldstændigt over ende af værket - og ikke mindst af at skulle anmelde det for The New York Times.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar