lørdag den 28. januar 2012

Restaurant Schønnemann

Oj, jeg kunne komme i tanke om mange kække måder at indlede denne beretning om byens bedste frokoststed på.

For der er bare sehr, sehr schön hos Schønnemann.

Vi var tre gamle journalister, der havde sat hinanden stævne de tre-fire trin ned på Hauser Plads.

Og når jeg skriver gamle, så mener jeg, at vi har været journalister i mange år, ikke at vi er (så) gamle.

Vores bord ville være klar klokken 14.14, havde den venlig person, der tog min reservation, forklaret mig. Ikke klokken 14.oo og ikke klokken 14.15 - 14.14.

Systemet havde jeg opsnappet fra denne anmeldelse, hvor gæsterne havde slået sig lidt på folkene i kælderen, men hvor madens kvalitet alligevel overstrålede alt.

Men mine egen erfaring fra et besøg i kælderen med min bonusMor for et par år siden var helstødt god.

Det er så desuden fordelen ved at være gamle journalister; vi kan tale os til alt og eftermiddagen igennem mødte vi intet andet end venlighed, god service, flinke folk og så den særlige stil mangeordskøbenhavnere har.

Jeg er ikke, som Adam Price, fra et hjem med smørrebrødsseddel, men jeg er fra et hjem, hvor min far som forretningsmand var smørrebrødskender og kendte alt og alle i den del af restaurationsbranchen.

Så tykke mænd med seler, hvide skjorter, tjenerveste og en kvik bemærkning var en del af mit barndomsland.

På Schønnemann havde de selskab af en yngre kvinde, som så langt overstrålede dem. Hun var vores tjener.

Så hun fik lov at svinge de tre tallerkner karamelsild ned foran os - som min ven skakmesteren sagde: Skønt at man får sin egen portion og vi ikke skal sidde og deles om et fad. Præcist observeret.

Og smuk anretning selvom jeg nok, havde jeg haft bind for øjnene og ikke anet, at der var bestilt karamelsild, ville have identificeret dem som stegte sild.

Ved næste anretning fordelte vi os omvendt kønspolitisk. Min ven skakmesteren tog en Madam Schønnemann mens jeg og min kollega tekst-tv-hajen faldt for en Hr. Schønnemann.

Madam Schønnemann består af skiver af røget kalvetunge på dijonsmurt brød med hønsesalt og brøndkarse øverst og gjorde for en tid skakmesteren stum.

Hr. Schønnemann er røget andebryst med æble-rødbedesalat, friskhøvlet peberod og purløg øverst. En helt igennem magisk kombination. Vi diskuterede en del om æble-rødebedesalaten var en russisk salat - det lader til at der er geografiske forskelle der, for jeg mener, at der er sild i russik salat, men det var der ikke enighed om.

Hvorom alting er - der var en smuk balance mellem de syltede rødbeder og de friske æbler i salaten, som spillede perfekt op til andebrystet. Og så elsker jeg altså friskhøvlet peberrod, selvom jeg bemærkede at tekst-tv-hajen omhyggeligt skubbede sin til side.

Derefter fulgte kaffe og et stykke kransekage med nougat til mig. Kaffen var, som kaffe er, men i riflede musselmalede kopper, en eftermiddag med hensygnende lys i gode venners selskab slet ikke ueffen.

Og København har sgu noget over sig i skumringstimen, når man lister ad Åbenrå og Tornebuskegade op til Nørreport station.

Min kollega tekst-tv-hajen havde gået på handelshøjskolen i KFUM-bygningen, hvor Brødrene Price er flyttet ind. Det dvælede vi lidt ved, inden eftermiddagen fandt sin afslutning.

1 kommentar:

  1. Der har aldrig været Handelshøjskole i Rosenborggade-bygningen. Den blev i 1965 overdraget fra KFUM til Københavns Universitet og det er Institut for Statskundskab, der længst har haft til huse dér..

    SvarSlet