Uden sådan nøjere planlægning - udover at jeg købte en dybfrossen Sødamkylling forleden på vej hjem fra arbejde og lagde den til optøning i køleskabet - endte dagen i en gul, hed, velsmagende skål suppe.
Den manglende planlægning betød, at der ikke var nogen form for selleri til suppen, det kan jeg ellers godt lide, men kyllepyllen røg i den store gryde sammen med 2 liter vand, to løg, to gulerødder, fire fedhvidløg, et stykke ingefær og det meste af en lidt træt gul peber og så selvfølgelig salt og peber.
Efter en god times kogning, var alt kødet mørt og det pillede jeg så af skroget, der er ingen grund til at koge det sejt og tørt. Noget blev straks til frokost med lidt pasta og resten blev sorteret i det reelle og det ureelle - altså stort set i bryst og så alt det andet.
Skroget røg tilbage i gryden og simrede videre i et par timer, det giver altså en herlig duft i hytten.
Derefter blev suppen siet to gange og sat på køl - så lægger fedtet sig øverst og er lige til at løfte af.
For lidt siden lavede jeg så en fars af det ureelle kylligekød, som fik en tur i min Magimix sammen med et æg, en stor håndful rasp, et halvt løg, et bundt persille og lidt koriander foruden salt og peber. Af farsen formede jeg nogle passende kyllingekødboller.
Suppen blev varmet op igen og tilsat saften af en citron og en fed hvidløg skåret i papirtynde skiver. Bollerne blev sat forsigtigt i den kogende- men ikke bulderkogende - suppe og fem minutter senere var jeg klar til at spise: I bunden af en dyb tallerken røg en lille håndfuld strimlet hvidkål og så suppe og en passende portion kyllingekødboller over.
Det føles som verdens mest sunde og nærende måltid. Det er der nu råd for: Hjemmebagt rosenbrød til dessert!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar