tirsdag den 18. oktober 2011

Kraftig kødmad

Shawarma er ganske vist intoksikerede unge mænds - og kvinders - bedste ven på vej hjem fra en bytur, men det er nu også ganske hæderlig regnvejrsfridags frokostmad, hvis man laver det selv.

Da Sifka og jeg i sommers var i Berlin, indtog vi forbløffende mange måltider på DaDa Falafel - både falafel og shawarma - og der blev vi betaget af en gul, stærk dressing.

Google fik os kredset ind til en mangochutneyting, der hedder amba og siden har jeg lavet den et par gange.

Det gode ved den er, at amba tilsyneladende blot betyder mango, så man kan vride og vende den uden at træde på for mange madnationalistiske følelser - selv om det gør jeg jo nok alligevel med dette indlæg.

Men lige som jeg bærer over med turister, der spiser leverpostej sammen med sild, når de ser deres første tag-selv-bord, så håber jeg, at mine udskejelser opfattes som kærlighed til shawarma og ikke det modsatte.

I dag smed jeg et stykke lammebov i min römertopf sammen med lidt løg og et godt skud jogurt med spidskommen, hvidløg, salt peber og chilipulver. Den hyggede sig ved 165 grader i en to en halv time og så var den klar til tynde, saftige skiver.

Jeg lavede også hummus af 300 gram kogte kikærter, med tahin, olie, citronsaft, spidskommen, salt, peber og knust hvidløg.

En hurtig dressing af jogurt og tahin blev det også til og så tacklede jeg ambaen.

Jeg ved, at folk der bor tæt på Vesterbros fantastiske pakistanske grønthandlere en gang imellem har den lykke at købe en kasse med pakistanske mangoer, som er helt anderledes fantastiske end de formodnede særheder jeg kan købe her i udkantsdanmark. Nyd dem, siger jeg bare.

Men når nu amba skal koges i 25 minutter, så går det nok at bruge den formodnede.

Dog kommer man ikke uden om et besøg hos den pakistanske, for sorte sennepsfrø, bukkehornsfrø og et mærkeligt pulver, der hedder hing eller asafoetida er nødvendige ingredienser.

Et lille løg hakkes og et stykke stærk, rød chili hakkes meget fint. Skræl en mango og skær den i firkanter. Varm derefter olie op i bunden af en tykbundet gryde og rist en teskefuld sorte sennepsfrø og en teskefuld bukkehornsfrø til de afgiver en kraftig aromatisk duft.

Tilsæt så løg og chili og give dem lidt varme før mangoen proppes i gryden. Jeg havde tilfældigvis en kvart, trist rød grape liggende, dens saft tilsatte jeg, men ellers lidt vand, salt, peber et bløb stærk chilisovs, et stænk hvid eddike og en teskefuld asafoetida. Sænk varmen og lad det, simre i 25 minutter. Blend massen.

Når ambaen er kølet lidt af, rører jeg et par spiseskefulde op med lidt jogurt til en smuk gul dressing. Tror ikke der er autentisk med jogurten, men den skærer lige det mest marmeladeagtige af ambaen.

Og så er det bare at varme et fladbrød og dænge det til med kød, tomat, agurk, hummus, ambadressing, tahindressing og frisk chili og spise, som for at undgå kraftige tømmermænd.

Det løber, det drypper og det er ganske pragtfuldt.

1 kommentar:

  1. Det lyder altså meget godt, Andrea - omend nok for stærkt for mine sarte smagsløg. Men jeg vil da i øvrigt gerne slå et slag for sild og postej.

    en god leverpotej toppet af en fin kvalitet kryddersild - det smager altså ret godt. Men okay, hvis du hentyder til karrysild er jeg enig, hæhæ.

    SvarSlet