Tårer grædt med glæde over løgsuppe

Det er i grunden rørende, at noget der er så billigt at lave, kan smage så fantastisk, men det kan løgsuppe altså.

Så der er andre grunde til at knibe en lille tåre end alene den, at arbejdet involverer snitning af små 700 gram løg.

Det er nu ikke så slemt, det er bare at arbejde hurtigt og intenst og se at få smidt skaller og løgender ud så hurtigt som muligt og så i gang med tilberedningen, så løgskiverne ligger og lumrer kortest muligt i køkkenet.

Det er Julia Childs opskrift. Som Deb fra Smitten Kitchen kastede lige i synet på mig i lørdags og som straks fik mig til at længes tilbage til min tidligste ungdom.

Dengang min mor i årevis havde et flip med den dybe, søde smag af suppen og jagede familien byen rundt på jagt efter en restaurant, der kunne lave gratineret løgsuppe der ikke var besk og skarp i smagen.

Ved ikke, hvorfor hun ikke bare selv lavede den. Måske fordi den simpelthen smager 10 gange så kompliceret, som den er at lave. Hun havde fået smag for den i Paris dengang man ikke lige kunne google sig til en korrekt opskrift.

For jeg kan se, at nogle danske opskrifter opererer med en samlet tilberedningstid på en halv time og det gætter jeg på er opskriften på besk og skarp.

Jeg tror blindt på Julia - og Deb - når de advarer mod at korte processen med at få svedt og brunet løgene ned. Det er der, nøglen til smagen findes.

Nå, skær små 700 gram løg i så tynde skiver, som det nu er muligt, uden at risikere fingrene, når tårerne blænder.

Middel varme under en solid gryde - emaljeret støbejern er godt. Smelt en 40 gram smør og et godt skud olivenolie og vend så løgene rundt i fedtstoffet. Låg på gryden, blusset ned på lav og vent 15 minuter.

Skru så en smule op for varmen og kom salt og sukker på løgene, som er svedt lidt våde, men ikke har fået farve

Ved den lidt kraftigere varme, skal løgene nu karamellisere i løbet af 30-40 minutter. Der er ikke tale om hård stegning, men en forsigtig varme, der giver sukkeret i løgene og sukkeret drysset over, tid til at udrette mirakler. Denne fase dufter fantastisk.

Når løgene er en sammensmasket, vidunderligt duftene, brun masse, skal varmen lidt i vejret igen. Drys på et par spiseskefulde mel ud over det hele og sørg for at melet bliver optaget af blandingen af fedtstof og løgsaft i bunden af gryden.

Rør rundt i 3-4 minutter og tilsæt så 1 dl hvid, tør Vermouth - Julia brugte sikkert Noilly Prat, jeg brugte Martini.

Bliv ved med at røre rundt, du er nemlig i gang med en svag opbagning, og nu skal halvanden liter god fond - jeg brugte ren grøntsagssuppe - røres i en smule af gangen.

Vi taler ikke om en opbagning i bechamel- eller persillesovstykkelse, så det er ikke et omhyggelighedsarbejde. Jeg rørte nok suppen i ad 6 omgange.

Giv suppen et ordentligt skud friskkværnet peber og lad den så småkoge i 40 minutter. Det er nødvendigt at skumme lidt undervejs, hvis man ikke vil have suppe med mystisk skum på overfalden.

Når suppen nærmer sig finalen, så skal ovnen være godt varm og et par skiver franskbrød per skål suppe godt ristet. Jeg smurte en mikroskopisk smule olie på brødet og strøg med lidt hvidløg efter ristningen, men før jeg dryssede tykt med revet Emmenthaler.

Og lige inden jeg øsede suppen i min skål rørte jeg cirka 100 gram af den revne Emmenthaler ud i den kogende suppe - for smag og fylde.

Så var det bare at øse en portion op, søsætte brødet, knalde hele herligheden i ovnen til osten boblede fint og så ud i forårssolen med en skål fransk drømmesuppe.

Som en dame sagde, der gik forbi ude på stien, her dufter dejligt af mad. Det var et fint kompliment at få.