Et ganske særligt komfur - eller kokke uden grænser

Jo, jeg drømmer om et 90 centimeter bredt gaskomfur, eller et avanceret induktionskomfur med to ovne og alverdens herligheder.

Men verdens mest fantastiske komfur er det spøjst udseende komfur på billedet.

Det er et Soyerkomfur opkaldt efter Alexis Soyer, som var stjernekok for Londons rigeste mennesker og som skabte det første moderne køkken, med stabil gasforsyning og køleanordninger til The Reform Clubs nyopførte bygning, der var færdigbygget i 1841. (Og ja, det var der Phileas Fogg indgik sit væddemål om jorden rundt i 80 dage.)

Men ud over at glæde aristokratiets ganer, brugte Stoyer meget af sin tid på at hjælpe de allerfattigste på de britiske øer.

Han udviklede en særlig sult-suppe, da Irland var ramt af kartoffelpest og deraf følgende hungersnød fra 1845 og frem.

Og så udviklede han sit enestående feltkomfur, da han for egen regning tog til Scutari for at hjælpe de britiske soldater i Krimkrigen.

Før Stoyer satte skik på den britiske hærs feltkøkkener og sørgede for, at der blev uddannet personale, var der ingen forplejningstjeneste og soldaterne måtte selv tilberede de rationer, de fik udleveret og stjæle og snyde sig til resten, hvis det ikke var nok. Med det resultat at maden enten var a) farlig eller b) røvsyg.

Det lavede Stoyer om på, og han bliver kaldt Krim-krigens Jamie Oliver.

Den ellers noget mavesure og ofte meget fordømmende madanmelder A.A. Gill - han kan dog godt lide Noma - mener ligefrem, at Soyer har gjort for forplejningstjenesten, hvad Florence Nightingale gjorde for sygeplejen og William Russel gjorde for den moderne journalistik.

Uden Russels rapporter fra Scutari, var hverken Nightingale eller Soyer draget af sted, for at få sat styr på forsyninger og hygiejne og så havde endnu flere britiske soldater mistet livet.

Gill skriver også, at Soyer-komfuret var med et den første Gulf-krig og at det uden konkurrence er det stykke militærudstyr, der har gjort størst nytte gennem tiden.

Jeg er blevet så fascineret af Soyer, at jeg må læse hans bog om rollen som krigskok.

Ved den lejlighed opdagede jeg, at Penguin Books har udgivet en række historiske kogebøger - nogle af dem kraftigt redigeret - som virker voldsomt interessante, alle som en.

Og det var måske dem, jeg skulle sætte min sparepenge i frem for storværket om Modernist Cuisine?