søndag den 3. april 2011

Baseball, baseball, baseball og bondekost


Siden lørdag har jeg ikke lavet meget andet end at se baseball. Jo kattene får mad og jeg har været i bad og et smut ude i solen, men ellers har jeg bat-formede øjne.

Det er en gammel kærlighed. Der er noget afsindigt beroligende over spillet, det er langsomt og samtidigt intenst.

Og så afslørede den eneste kamp jeg har set live, at sådan et stadium er proppet med fastfood, stinker af øl og popcorn og er fuld af flinke folk, der gerne tager sig tid til at hjælpe uvidende europæere.

Nå, men når man sådan sidder klistret til skærmen, som fra tid til anden flasher en reklame for noget spiseligt, så bliver man jo sulten. Efter noget bondekost.

Så dagens middag blev klassikeren chicken fried steak med kartoffelmos, sovs og coleslaw.

Chicken fried steak minder til forveksling om wienerschnitzel og er formentlig også komponeret af tysktalende immigranter i Texas.

Den afgørende forskel er dog, at den laves af okse ikke af kalv - og det behøver ikke være en dyr udskæring.

Jeg brugte nogle stykker inderlår, som jeg tæskede helt flade med min kagerulle, mens de lå sikkert forankret i en kraftig frysepose.

Jeg lavede rigeligt, for jeg kan godt lide paneret kød koldt i en sandwich.

Paneringen var en skål kærnemælk med et sammenpisket æg i og en skål mel med salt, peber og cayennepeber.

Jeg brugte altså ikke rasp, som jeg ellers bruger til wienerschnitzel. Tror ikke rasp er godt i sovs.

De flade stykker kød blev dyppet i det våde, så vendt i melet, tilbage i det våde og en tur til i melet.

Og så på en pande med en knaldende varm blanding af olie og smør, så de straks bliver sprøde og brune.

Dertil altså kartoffelmos og en coleslaw af revet æble og gulerod og fintstrimlet hvidkål i en dressing, som røres af en del mayonnaise til to dele græsk yoghurt smagt til med sukker, salt, peber og et skvæt citron.

Tricket er at finde balancen mellem mængden af dressing og grøntsager, coleslaw må ikke være våd, så det er bedst af lave dressingen separat og så røre den i det grønne en skefuld ad gangen, til der er dressing på alt, men salaten ikke sejler.

Sovsen blev skabt ved at koge panden af med mælk og smage til med salt, peber og engelsk sovs. Det er ikke mad, der smagt voldsomt, men det mætter kraftigt.

Og nu er der baseball igen.

2 kommentarer: