lørdag den 29. januar 2011

Madlastvogn

Min Bocuse/Kofoed-feber er ved at have lagt sig. Yah for noget fantastisk mad og yah for en mand, der kun vil det ypperste.

Men mennesket lever overhovedet ikke af haute couture-mad.

Nogen steder lever de istedet af mad fra food trucks, altså lastbiler, autocampere eller ligefrem pensionerede skolebusser bygget om til rullende køkkener.

Sådan nogle har været en del af bybilledet verden over i mange år - vores pølsevogne er jo en afart - men tilsyneladende har finanskrisen givet dem en opblomstring i USA. Nu er det ikke kun fastfood, der langes ud af bagdøre eller sidedøre.

Og nu skal maden ikke nødvendigvis tilpasses en fortravlet stående spisesituation.

Hvor ville jeg ønske, at der var mere af den slags i København. Ja, der er dukket kaffecykler og pandekageditto op, men tænk om en tre-fire madlastvogne med passende varieret udbud stoppede foran hoveddøren ved min arbejdsplads - den er stor nok til det - ved middagstid og gav den blodfattige og industrielle kantine konkurrence.

Eller tænk om man via sin iPhone kunne finde den nærmeste vogn eller blive adviseret om, at der holdes madlastvognstræf et eller andet centralt sted i byen fredag efter arbejde.

Men jeg gætte på, at mange kræfter vil modarbejde sådan et initiativ. Fødevaremyndigheder, høje registreringsafgifter på køretøjer og modstand fra etablerede faste spisesteder er bare nogle af dem, jeg kan komme i tanke om.

Og det er jo synd, for det lader til, at det er en branche, der får andre til at tænke nyt.

I USA er der også modstand - eller sådan ser denne food truck indehaver i hvert fald på, at hans vogn konstant tjekkes af fødevaremyndighederne i modsætning til en restaurant, han engang arbejdede på.

Så in my dreams...

4 kommentarer:

  1. Fantastisk godt set! Er helt enig i, at den sagnomspundne, danske kantine klart kan bruge lidt konkurrence - og hvorfor ikke fra foodtrucks, som kunne indtage plads foran på gader og stræder.

    Hvordan får vi sat gang i en udvikling på dette område?

    Gode idéer efterlyses, tak! Hop ud i debatten, folkens :-)

    SvarSlet
  2. Nu fik du mig alligevel til at arbejde lidt for sagen med din entusiasme Christian.

    Det lader til at den vedtagne betegnelse for food trucks på dansk er salgsvogne - nogle af dem er sådan nogle mobile fiskemænd bruger, men andre kan der laves mad i.

    Det lader til, at det er op til hver enkelt kommune at fastlægge reglerne for opstilling af salgsvogne.

    I nogle er man postitive: http://www.dr.dk/Regioner/Trekanten/Nyheder/Kolding/2009/10/02/135533.htm&regional

    Men ganske som forudsagt, er der modstand i København:

    http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2009/08/25/073717.htm

    Og ja, de kan være ganske dyre:

    http://lj-salgsvogne.dk/grill_poelsevogne.htm

    Men det er vidst ingenting mod hvad det koster at etablere en fast forretning.

    Jeg tænker, tænk om man kunne få Meyer-imperiet eller Bojesen-imperiet med på tanken.

    Det må da også være et godt sted, at stresse unge kokke lidt uden at det kan gå helt galt.

    Bare en ide.

    SvarSlet
  3. årh main... nu savler jeg mens jeg tænker på gamle folkevognsrugbrød (eller noget fransk der ligner) med brændeovn og sprøde tynde rygende varme pizzaer langet ud af vognen på små sydfranske pladser.

    SvarSlet
  4. @ Kagekonen - sådan en pizzavogn, ville jeg gerne træffe en lørdag aften et sted i byen på vej hjem fra et ølarrangement et sted;)

    SvarSlet