Madlastvogn

Min Bocuse/Kofoed-feber er ved at have lagt sig. Yah for noget fantastisk mad og yah for en mand, der kun vil det ypperste.

Men mennesket lever overhovedet ikke af haute couture-mad.

Nogen steder lever de istedet af mad fra food trucks, altså lastbiler, autocampere eller ligefrem pensionerede skolebusser bygget om til rullende køkkener.

Sådan nogle har været en del af bybilledet verden over i mange år - vores pølsevogne er jo en afart - men tilsyneladende har finanskrisen givet dem en opblomstring i USA. Nu er det ikke kun fastfood, der langes ud af bagdøre eller sidedøre.

Og nu skal maden ikke nødvendigvis tilpasses en fortravlet stående spisesituation.

Hvor ville jeg ønske, at der var mere af den slags i København. Ja, der er dukket kaffecykler og pandekageditto op, men tænk om en tre-fire madlastvogne med passende varieret udbud stoppede foran hoveddøren ved min arbejdsplads - den er stor nok til det - ved middagstid og gav den blodfattige og industrielle kantine konkurrence.

Eller tænk om man via sin iPhone kunne finde den nærmeste vogn eller blive adviseret om, at der holdes madlastvognstræf et eller andet centralt sted i byen fredag efter arbejde.

Men jeg gætte på, at mange kræfter vil modarbejde sådan et initiativ. Fødevaremyndigheder, høje registreringsafgifter på køretøjer og modstand fra etablerede faste spisesteder er bare nogle af dem, jeg kan komme i tanke om.

Og det er jo synd, for det lader til, at det er en branche, der får andre til at tænke nyt.

I USA er der også modstand - eller sådan ser denne food truck indehaver i hvert fald på, at hans vogn konstant tjekkes af fødevaremyndighederne i modsætning til en restaurant, han engang arbejdede på.

Så in my dreams...