søndag den 30. januar 2011

Det kan I gøre bedre, ølforskere!

Begejstret blev ølglade jeg, da jeg på Politikens hjemmeside så, at ølforskere vil have min hjælp og at den indebærer ølsmagning.

Så jeg hoppede straks til Lifes hjemmeside, kun for at blive både skuffet og irriteret over, at man via sit teknologivalg fortæller mig, at jeg ikke kan komme i betragtning.

For at kunne komme i betragtning skal man nemlig svare på et spørgeskema og det forudsætter, activeX på ens computer.

Så er Mac-brugerne ude - dem er der ganske vist kun 7,6 procent af, hvis man kigger på FDIM's seneste tilgængelige statistik.

Men værre er det, at alle PC-brugerne, der ikke bruger Internet Explorer og det er tæt på hver femte, heller ikke problemfrit kan komme til spørgeskemaet.

Tjah - er det nu noget at hidse sig op over kunne man spørge? Jeg synes det - for som jeg forstår det, er der tale om et forskningsprojekt.

Men hvordan dævlen, vil man rense sine tal for de ovenfor nævnte skævheder?

Jeg selvfølgelig skrevet en mail til dem om samme og ser frem til et svar.

UPDATE: Forbløffende nok fik jeg et svar her søndag aften. De vedkender sig, at der er problemer med spørgeskemaet og fremsendte så en pdf-fil, som jeg måtte forbi en gammel udgave af NeoOffice for at få lov at skrive i, men nu har jeg gjort mit bedste.

lørdag den 29. januar 2011

Madlastvogn

Min Bocuse/Kofoed-feber er ved at have lagt sig. Yah for noget fantastisk mad og yah for en mand, der kun vil det ypperste.

Men mennesket lever overhovedet ikke af haute couture-mad.

Nogen steder lever de istedet af mad fra food trucks, altså lastbiler, autocampere eller ligefrem pensionerede skolebusser bygget om til rullende køkkener.

Sådan nogle har været en del af bybilledet verden over i mange år - vores pølsevogne er jo en afart - men tilsyneladende har finanskrisen givet dem en opblomstring i USA. Nu er det ikke kun fastfood, der langes ud af bagdøre eller sidedøre.

Og nu skal maden ikke nødvendigvis tilpasses en fortravlet stående spisesituation.

Hvor ville jeg ønske, at der var mere af den slags i København. Ja, der er dukket kaffecykler og pandekageditto op, men tænk om en tre-fire madlastvogne med passende varieret udbud stoppede foran hoveddøren ved min arbejdsplads - den er stor nok til det - ved middagstid og gav den blodfattige og industrielle kantine konkurrence.

Eller tænk om man via sin iPhone kunne finde den nærmeste vogn eller blive adviseret om, at der holdes madlastvognstræf et eller andet centralt sted i byen fredag efter arbejde.

Men jeg gætte på, at mange kræfter vil modarbejde sådan et initiativ. Fødevaremyndigheder, høje registreringsafgifter på køretøjer og modstand fra etablerede faste spisesteder er bare nogle af dem, jeg kan komme i tanke om.

Og det er jo synd, for det lader til, at det er en branche, der får andre til at tænke nyt.

I USA er der også modstand - eller sådan ser denne food truck indehaver i hvert fald på, at hans vogn konstant tjekkes af fødevaremyndighederne i modsætning til en restaurant, han engang arbejdede på.

Så in my dreams...

torsdag den 27. januar 2011

Vi er de bedste...


Der er en herlig energi i det billede - som jeg har lånt fra denne fotograf hos Flickr.

Så nu hvor verdens dygtigste kok er dansk og verdens bedste restaurant ligeså, ser jeg frem til at alt det crap, Fakta prøver at sælge mig, forsvinder som dug for solen og hylderne pludselig fyldes med det bedste af det bedste.

For vi har jo altid hørt fra sportens verden, at hvis man har eliten, så følger bredden. Vi har madeliten, nu skal vi andre bare med op i gear. Det bliver fedt.