tirsdag den 11. marts 2008

Banan, chokolade og viol


To bløde bananer skreg på at blive brugt, før fluerne flytter ind. Det blev til en banankage med chokoladestykker og smøreosteglasur med viol.

Opskriften er en let revideret Arla

Jeg smed tre ret stor æg i min røremaskine sammen med 175 gram ubleget rørsukker, som giver en mørkere smag og kage, sammen med et skvæt vanilje. Efter en 5-7 minutter blev de to bløde bananer kastet i og massen var stor og skummende og meget smuk stråfarvet.

En lille halv plade 80 procent Lindt chokolade blev hakket og lempet i den skummende masse.
Dernæst 100 gram smeltet smør og 140 gram hvedemel iblandet 1 teskefuld bagepulver.

Og så var det ellers bare i formen og i ovnen i 55 minutter ved 180 grader.

To spiseskefulde smørreost blev rørt med flormelis, et dryp violessens og en dråbe gul frugtfarve - jeg er meget stolt over, hvor tilbageholdende jeg var med farven ;) - og da kagen var kølet passende røg glasuren på med et drys kandiserede violer over.

Meget saftig og dejlig kage - den skal faktisk spises med kagegaffel og en god stræk kaffe til.

6 kommentarer:

  1. Tænk du kunne holde dig i skindet til den var kølet af ;-)

    Den ser lækker ud.

    SvarSlet
  2. nøj, hvor ser den lækker ud... hvis ikke det var fordi jeg har andre planer, så kunne jeg have fundet på at køre en tur nordpå i dag ;-)

    SvarSlet
  3. hehe hva der da ellers med dig og frugtfarve? Har du generel tendens
    til overdosering ;)

    der er nu heller ikke noget så delikat som smukkke kandiserede violer. . uuhmm banankage . .!

    SvarSlet
  4. uhmm jeg får sådan lyst,men nej jeg skal vente til weekeenden :-) håber den smagte godt :-)

    SvarSlet
  5. Den ser meget lækker ud! Måske kan jeg overtale Monsieur til at lave en magen til ;-)

    SvarSlet