fredag den 24. august 2007

Asserbryg


I morgen - ja faktisk i dag - er der verdensdrikkepremiere på første bryg fra ultra-microbryggeriet Asserbryg.

For efterhånden 10-11 uger siden, deltog jeg på et ølbryggerkursus på Fuglebjerggaard. Det var midt i årets første hedebølge og med mig hjem havde jeg 13 liter India Pale Ale brygget med omhu og forbløffelse af mig og min ukendte makker.

Siden fulgte jobbet med at hælde brygget på flaske og så den lange venteperiode til øllet er færdig.

Nu er min ferie startet og jeg skal på visit på det sydvestligesjælland, hvor værtsfolkene vil divertere med det bedste de har haft med hjem fra en Frankrigsferie. Jeg vil slæbe et par flasker øl med og håbe på uforbeholdne meninger og en tålelig drikkeoplevelse.

Undervejs har jeg prøvesmagt to flasker. Jeg tror, jeg ved, at øllet er en smule for sødt - og dermed stærkt - til min smag, men må sige, at oplevelsen var fin.

Med mine rudimentære grafiske virkemidler har jeg bikset etikette øverst sammen.

En flaske med etikette ser således ud:

4 kommentarer:

  1. Vil det sige der bliver helt stille her, når du drager afsted........

    Ok, du har vist også fortjent en ferie, ligesom os ande ;-)

    En virkelig smuk etikette du har fået lavet, jeg håber øllen bliver vel modtaget.

    SvarSlet
  2. Jeg havde også tænkt på nogle gange, hvornår der kom nyt om dit ølbrygningsprojekt, nu jeg havde læst om udfordringerne tidligere - men det er altså nu, det sker. Hvor lang tid kan det så holde sig? For du skal vel ikke drikke alle 13 liter på en gang? Bøvs!

    SvarSlet
  3. Det lyder spændende med et ølbrygningskursus på Fuglebjerggård. Det, der sker på den gård, er altid værd at deltage i. Jeg har været på en rundvisning, der også varmt kan anbefales.

    SvarSlet